Indlevering
Hvad er kriterierne for indlevering af tøj?
For at få solgt dine mærkevarer vil jeg gøre mit yderste for, at de fremstår professionelt og æstetisk i lækre omgivelser. Det er et krav, at alle indleverede mærkevarer skal være ægte og i god og anvendelig stand.
Når du indleverer varer, beder jeg dig om at opfylde følgende:
Ingen lugtgener
Ingen huller, skader og lignende
Alle knapper og andre oprindelige påsatte genstande på varen skal være i god og anvendelig stand
Ingen pletter eller misfarvninger
Strøget og vasket hvis nødvendigt.
Butikken har din vare i kommission i 2 måneder. Derefter afregnes der i butikken og eventuelle usolgte varer udleveres. Afregning sker kun efter telefonisk aftale. Såfremt afregningen ikke har fundet sted, forsøges ikke solgte vare solgt til højeste pris og efter 3 måneder tilfalder både afregningen og eventuelle varer butikken.
Husk af medbringe indleveringssedlen, da det er det eneste bevis på at du har indleveret varerne.
Hvilke eksklusive mærker modtages?
Butikken modtager i kommission de eksklusive mærker; Day, Malene Birger, Rützou, Dea, Kudibal, Heartmade, Sand, P Blues, Designers Remix, Karen Millen, Zara, Stella M, P Lim, Gucci, Prada, Burberry, Just Cavalli, Escada, og mange andre.
Derudover har butikken også tøj til de modne kvinder; såsom Bitte Kai Rand, Ivan Grundahl, Armani, MaxMara, Eva & Claudi og mange andre.
Der er også stort udvalg for den yngre generation; Rare, Ralph Lauren, Bon Ton, Bon Point, Ver de Terre, Nolita, Joe Black, Hartford, Gallucci, Pom D’Api og mange andre.
Kontakt mig endelig, hvis du ligger inde med andre mærkevarer som du mener burde have butikkens interesse – info@missmoneypenny.dk
Hvordan foregår indleveringen af mine varer?
Jeg modtager gerne dine mærkevarer – efter forudgående aftale – i butikkens åbningstid onsdag, torsdag og fredag.
Det er gratis at sætte dine mærkevarer i kommission hos mig, også selvom dine varer ikke skulle blive solgt. Jeg gør naturligvis mit bedste for at sælge dine varer.
Dine mærkevarer er i trygge hænder hos mig – også i perioden fra du har indleveret dine varer, til de er skrevet op i mit system.
I tilfælde af tyveri, skade eller andet er det dog din egen indboforsikring, der dækker.
Vær opmærksom på, at der i visse perioder kan forekomme et par dages ventetid med henblik på prisfastsættelse, men jeg gør selvfølgelig altid mit bedste for at servicere dig hurtigt og på bedste vis.
Når du kommer og indleverer varer i butikken, skal du være forberedt på, at jeg spørger ind til historien bag dine ejendele.
Dermed er butikken bedre klædt på til at give informationer om varernes historie videre til eventuelle købere, hvilket igen øger mulighederne for at få solgt netop din vare.
Eksempler på spørgsmål lyder ofte som følgende:
Er der nogen fejl og mangler ved varen?
Hvor har du købt varen?
Hvilken sæson er varen fra?
Hvad var den oprindelige pris?
Det vil være et stort plus, hvis du selv er i besiddelse af noget information baseret på din erfaring vedrørende den gældende vare. Derudover er det også rigtig godt, hvis du har bevis for ægthed, kvittering, dustbag samt original æske med ved indlevering.
Når du har indleveret varen og vi sammen har fastsat prisen, vil du modtage en indleveringsseddel. Det er meget vigtigt, at du gemmer denne seddel, da den er dit bevis for, at du har varer i kommission hos mig.
Hvordan foregår udbetaling og afhentning af usolgte varer?.
Varen er sat til salg i 2 måneder. Når de 2 måneder er gået, vil du have mulighed for at afregne dit tilgodehavende fra dag til dag.
Jeg afregner med 50% af varens salgspris.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at afhente mine usolgte varer?
Er du af den ene eller anden årsag ikke i stand til at afhente dine usolgte varer, skal du maile eller kontakte butikken på telefon for at aftale et andet tidspunkt for afhentning. Mailadressen er: info@missmoneypenny.dk
Jeg ønsker naturligvis et langvarigt og holdbart samarbejde med dig. Dette ønsker jeg at opnå ved gensidig kommunikation, information og tillid. Har du spørgsmål, besvarer jeg dem gerne på mail: info@missmoneypenny.dk
Kan jeg bytte en vare?
Butikken tager ikke købte varer retur. Varen er købt som beset og jeg opfordrer dig til at undersøge varen grundigt inden køb.
Jeg gennemser naturligvis alle varer, som tages i kommission i butikken for at holde en høj standard.
Skulle der være fejl og mangler ved varen vil dette fremgå af prissedlen i butikken.
Hvem bærer ansvaret, hvis der sker noget med mine varer?
Varer i kommission er sat til salg på eget ansvar.
Butikken kan på ingen måde holdes ansvarlig for evt. mangler, fejl, brand, tyveri eller andre hændelige uheld, der kan ske under den periode, hvor butikken har varen i kommission.
Skulle der forekomme tyveri, skade eller andet, henvises til egen indboforsikring.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at afhente mine usolgte varer?
Er du af den ene eller anden årsag ikke i stand til at afhente dine usolgte varer, skal du maile eller kontakte os på telefon for at aftale et andet tidspunkt for afhentning. Vores mailadresse er info@missmoneypenny.dk
Vi ønsker naturligvis et langvarigt og holdbart samarbejde med dig. Dette ønsker vi at opnå ved gensidig kommunikation, information og tillid. Har du spørgsmål, besvarer vi dem gerne på mail info@missmoneypenny.dk
Hvad gør jeg, hvis jeg vil have mine varer igen?
Hvis du ønsker at få dine varer retur, skal du sende os en mail på info@missmoneypenny.dk
Husk at oplyse dit navn og tlf. Fra butikken har modtaget din mail, skal der påregnes 1 dag til at finde og pakke varerne, hvorefter du kan komme hen i butikken og afhente dem.
Vær opmærksom på, at jeg tager et administrationsgebyr på kr. 100,- for denne ydelse.
Da butikken har mange indleveringer og rigtig mange ting er det et større arbejde at gennemgå butikken og lager for at finde netop dine varer. Du rådes derfor til at være helt sikker på, at du ønsker at sælge, når du indleverer dine varer i butikken.
Kan jeg risikere, at mine ting kommer på udsalg?
Efter ca. 6 uger bliver alle varer sat ned med mellem 15 og 25 procent. Under hele forløbet vil jeg naturligvis bruge min ekspertise og erfaring til at udvælge og prissætte dine ting til den rette pris. Det er vores erfaring, at du vil blive gladere for at hente penge i stedet for at få dine varer retur. Det er naturligvis også i vores interesse, at dine varer bliver solgt, og at både du og jeg får mest muligt ud af salget.
Derudover holder butikken et stort udsalg 1-2 gange om året.